For at fortsætte i samme gode rille, så er det som barselsmor vigtigt at have sine kaffeaggregater i orden.

I dette tilfælde en god kop til at have sin Nespressocaffelatte i og en god kopholder til barnevognen til førstnævnte, til to-go-kaffe og ja, okay, til vandflasken.

Nu ville jeg hjertens gerne gøre reklame for den ganske glimrende caffelatte-kop fra Georg Jensen som jeg investerede i, men det vil ikke hjælpe dig meget, da det ser ud til, at den er udgået af produktion. Det har ikke en gang været muligt at finde et billede af koppen. Så ikke mere om den. Ud over at den god!

Kopholderen fandt jeg på kopholder.dk – nemmere kan det næsten ikke være. Den er ikke billig (179 kr. + porto). Til gengæld synes jeg, at jeg får mere for pengene end ved visse af de andre modeller.

Ikke mindst fordi der er en slags klemme i bunden, som holder koppen eller vandflasken fast. I andre modeller står koppen langt mere løst. Derudover er den robust og rimelig stabil. Desværre hindrer den ikke kaffen i at løbe ud af de fleste caffelattekopper, når man kører over brosten og kantsten – men det er så her den gode Georg Jensen kop kommer til sin ret. Skulle man være lidt kritisk, så er designet ikke verdens mest sexede. Her er der absolut rum for forbedringer.

Kopholderen får 5 rangler herfra.

Share